Jeg gik på bar i Knabrostræde for at blive bitcoinmillionær

Man kunne have lavet rigtig mange penge, hvis man havde vekslet sine kroner til bitcoins dengang i 2008, da den digitale møntfod kom til verden. Prisen for én bitcoin var i juni 2009 0,0001 amerikanske dollars – 1. juni 2017 lå den på 2400 dollars. Det betyder – surprise, surprise – at jeg ikke har råd til en eneste af de digitale guldmønter, for lige nu koster én bitcoin 27.291,93 danske kroner. Spørgsmålet er, hvordan jeg får lavet om på det – hvordan jeg får foden indenfor og lærer at spinde guld på bitcoins. Det er der nemlig visse danskere, der gør, og en af dem hedder Jacob Skaaning. Men dér starter min rejse mod bitcoin-tinderne ikke. Den starter derimod på Aloë Cocktail Bar i Indre København den sidste fredag morgen i september. Her har jeg aftalt at mødes med Nicklas Peyk Millgaard på 24, der studerer Organisational Innovation and Entrepreneurship på kandidaten på CBS – og så er han også medstifter af The Nordic Blockchain Association, der var med til at arrangere den krypto-bar, der blev afholdt på baren aftenen før, hvor bitcoin-spekulanter mødes og udveksler erfaringer. Nicklas undskylder på forhånd, at det går lidt langsomt i dag, mens han rører en kaffe sammen i et cocktailglas. Men da han viser mig barens nye bitcoin-automat, går det alt andet en langsomt.

Aloë Cocktail Bar er et af de 11 steder i København, hvor man kan købe drinks for sine bitcoins, og for en måned siden fik de også installeret en bitcoin ATM, der ligner en mellemting mellem en printer og en muteret ipod anno 2005.

I automaten scanner man en QR-kode fra mobilen, og så kan man købe bitcoins som i enhver anden hæveautomat. På skærmen lyser kursen blåt: 27.873.59 DKK for én bitcoin , og den kravler en smule op, mens vi snakker. Nicklas forklarer, at automaten er med til at nedbryde barrieren mellem Hr. og Fru Danmark og internettets egen valuta. "Det er besværligt at købe bitcoins online, men alle kan finde ud af at bruge en ATM," siger han og viser mig sin Messenger-indbakke, der flyder over med beskeder fra fremmede, der stiller spørgsmål angående bitcoins.

Nicklas har selv skudt penge i bitcoins, men hans smadrede iphoneskærm vidner om, at han er lige så meget på SU-budget som de fleste andre studerende.
"Jeg føler ikke, at jeg er blevet rigere, for jeg har ikke pengene mellem hænderne. De står bare og stiger," siger han.
Selvom det lyder fristende, har han har ikke lyst til at bruge sine bitcoins endnu, da de stadig er på vej op, og fordi verden, ifølge ham, "ikke er helt klar" til bitcoin endnu. "man kan ikke ikke gå ud og købe en bil med bitcoins – eller jo – man kan købe en Lamborghini," siger han.

Selvom jeg ikke selv har investeret i Bitcoins (endnu) og i øvrigt lige har dumpet min køreprøve for anden gang, så er jeg stadig ret klar på at få fat i den Lamborghini.

Problemet er bare, at jeg er dårlig til økonomi. Ikke som i, at jeg ikke kan lægge et madbudget eller omregne valuta, når jeg er på ferie. Men dårlig som i, at jeg fik fire til eksamen på Journalisthøjskolen, selvom vi blev undervist på den mest pædagogiske måde, man kan forestille sig. Og dårlig som i, at min gymnasielærer engang skrev i en feedback til mig: Clara, det virker til, at du helt overordnet ikke har forstået konceptet med økonomi. Han havde helt ret.

Og det er her, Jacob Skaaning kommer ind i billedet. Han er 32 og handler med bitcoins, fuldstændig ligesom andre handler med aktier. Jeg vil gerne skrive, at Jacob er bitcoin-millionær, men det vil han ikke kaldes for. Men som han selv siger, "så går det fint", da jeg spørger ham, om han har tjent mange penge. Jeg håber, han kan agere Mister Miyagi og lære mig noget crypto wax-on – wax-off, så jeg kan blive Clara-san.

Køb ikke et suit
Jacob Skaaning tjekker kursen, da han stiller bilen. Han er klædt i Adidas hættetrøje, jeans, sneaks og et ur, som han ikke vil oplyse mærket på, da jeg spørger. Men jeg har luret kronen øverst på urskiven.

"På kontoret ved siden af mit går alle i jakkesæt, mens jeg har shorts på og laver et overskud på en måned, som de drømmer om at lave på et år. Det ser flot ud, men det er ikke tøjet, der tjener pengene," siger Jacob Skaaning og understreger, at det ikke er blær, men blot en konstatering.

Jeg noterer første tip fra eksperten: Køb ikke et suit.

Crypto-Jacob-San

Måske er det lige på tide at forklare, hvad bitcoin grundlæggende er. Bitcoin kom frem i 2008 under finanskrisen, hvor den anonyme Satoshi Nakamoto offentliggjorde sin opfindelse, der ved hjælp af internettet gør det muligt at overføre værdi direkte, uden at en bank eller anden form for mellemmand skal bekræfte transaktionen. Som det er nu, er bitcoin ikke underlagt dansk finansiel lovgivning.

Jacob Skaaning beskriver bitcoin med én simpel sætning: Bitcoin er et decentraliseret finansielt demokrati.

Det betyder, at der ikke er nogen stat eller bank, der har kontrollen, og derfor er hverken banker eller stater kæmpe fans af bitcoin. Jacob forklarer, at bitcoin også er decentraliseret, fordi matematikken er for bitcoin, hvad staten er for kronen. Desuden er koden open source, hvilket betyder, at den er tilgængelig for alle – hvis de altså kan læse den.

I september var CEO'en for JPMorgan, der er USA's største bank, ude og sige, at bitcoins er for mordere, pushere og Nordkorea. En del af kritikken bunder i, at transaktioner af bitcoins kan foretages anonymt, sådan at man kan se selve transaktionen, men ikke de to parter, den sker imellem.

Det mener Jacob Skaaning er en misforståelse. Han mener ikke, der er noget hemmeligt i det, men at bitcoin derimod er mere offentligt end banktransaktioner, da alle bitcoin-transaktioner kan spores.

"Selvfølgelig kan man købe stoffer med bitcoins, men det kan du også med dollaren eller kronen, men så er der ikke nogen, der kan se transaktionen," siger han.

Be your own bank er bitcoins motto, hvilket måske er en del af grunden til, at mange banker skyr bitcoin som pesten. "Jeg forstår det godt, men det er jo ikke bitcointransaktionen, der er dårlig, men kokainen der er dårlig. Skal vi så også forbyde dollaren, fordi den bliver brugt til at købe kokain i Columbia?"

To år uden løn
Vi går videre til lektion nummer to fra Skaaning: For at blive bitcoinmillionær skal jeg hive to år ud af kalenderen og erkende, at jeg i den periode ikke kommer til at tjene nogen penge.

Jeg skal sådan set heller ikke noget vigtigt, indtil jeg fylder 22, og jeg kan måske få lov at flytte hjem til mine forældre igen… så det passer mig fint.

Lektion nummer tre: Start lavt.

"Lad os sige, du har 100.000 kroner – det er din startkapital. Så ser vi ud over, at du skal have noget at spise. Du starter med at overføre 500 kroner, og så tager du den derfra," siger Jacob.

Men det er ikke nok blindt at smide 500 kroner efter bitcoin. I løbet af de to år skal jeg lære om blockchain, og jeg skal lære markedet at kende, så jeg for eksempel ved, hvordan det reagerer, når Kina påstår, at det vil forbyde bitcoin.

Ud over det skal jeg også bruge de to år på at lære teknisk analyse. Ifølge Jacob tager det meget kort tid at lære og meget lang tid at mestre – hvilket får ham til at sammenligne bitcoin-trading med karate.

"Sparket er ikke svært at lære, men det er svært at lære, hvordan og hvornår du skal bruge det overfor din modstandere," siger han.

Lektion nummer fire er måske den vigtigste. Jeg skal nemlig lære mig selv at kende som bitcoin-trader.

"Din puls vil sandsynligvis stige, hvis du smider 500 kroner ind i bitcoin. Min puls stiger ikke, hvis jeg smider 10.000 dollars ind i bitcoin," siger Jacob.

Jeg må for alt i verden ikke lade mig opildne til forhastede investeringer, fordi jeg har tjent lidt penge. Eller gå i panik, hvis kursen dykker. Som ansvarlig trader må jeg passe på med ikke at lide af FOMO, som er den formulering Jacob selv bruger. Jeg skal forholde mig roligt og se på situationen fra alle sider, inden jeg gør noget, uanset i hvilken retning markedet stikker af.
"En dårlig trader ser kun, hvad han kan tjene på bitcoin. Han overvejer ikke risikoen for, at det kan gå en anden vej, end den han havde forudset," siger Jacob.

Det fører os videre til sjette lektion: Du skal vide, hvad du ikke ved.
Jacob siger, han er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker på markedet, for uanset om bitcoin ligger i 10.000 dollars eller i 1000 dollars til januar, så har han en plan. Der går ud på at imødekomme alle scenarier. Jacob råder mig til at lægge en lignende plan for mig selv. "Hvis du gør noget ultimativt, ender du med at blive kørt over," siger han.

Nu er vi nået til syvende og sidste lektion i min oplæring som kommende bitcoinmillionær: Erkend, at du er dårlig.
Jacob har en regel, der lyder, at alle nye tradere laver 100 fejl inden for det første år. Man kommer til at overføre til en forkert adresse, og man kommer til at sælge mere, end man har – og så er de penge bare væk. "Jeg gør det stadig, så du kommer 100% også til at gøre det. Tag det roligt, og erkend, at du er dårlig," siger han.

Det sidste har han ret i, for efter at have snakket med to af Danmarks bitcoin-investorer står jeg tilbage med et indtryk af, at der ligger meget få digitale guldmønter for enden af min regnbue.

På den anden side: Det kan sgu godt være, jeg lader 500 kroner af praktiklønnen gå til automaten, om ikke andet så for spændingens skyld. Og hvem ved, måske bliver det mig, der om to år kommer rullende i min Lexus og kaster om mig med bitcoins?